Gå til hoved indhold

Spørg en klimaambassadør

Mangler du et godt råd til, hvordan du kan leve en mere bæredygtig og klimavenlig hverdag, så tag fat i en af klimaambassadørerne i Gentofte Kommune.

Om klimaambassadørerne

Klimaambassadørerne er en håndfuld folk, der brænder for den grønne omstilling og for at gøre en forskel i de lokale miljøer, hvor de færdes. I foråret 2023 deltog de i et forløb i regi af Gentofte Kommune, hvor de blandt andet fik styrket deres kompetencer i netværksdannelse.

Klimaambassadørerne vil gerne stille deres kompetencer og viden til rådighed, så derfor kan du herunder se, hvem du kan kontakte og hvad de ved noget om.

  • Ulla Eikard

    Ulla er bestyrelsesformand i Danmarks Mindste Forsamlingshus, der er beliggende ved Charlottenlund station. Desuden er hun en af hovedkræfterne bag OrdrupInnovation2030, der arbejder for bæredygtig mobilitet i Ordrup.

    Spørg Ulla om:

    • Grønne fællesskaber
    • Bæredygtig mobilitet
    • Ansvarligt indkøb og forbrug

    Kontakt Ulla på ordrupinnovation2030@gmail.com

     

  • Signe Nørmose

    Signe bor i Dyssegård, hvor hun er meget aktiv i lokalmiljøet blandt andet i grundejerforeningen. Hun dyrker sin have uden sprøjtegifte, uden at grave og ud fra princippet "Spis-din-have", så der er masser af frugt og grøntsager. Signe sylter, fryser og fermenterer grøntsager til brug hele året. Signe og hendes familie har også både høns og bier.

    Spørg Signe om:

    • Økologisk havebrug
    • Delefællesskaber
    • Hønsehold i villahave

    Kontakt Signe på noermose@yahoo.com

     

  • Bodil Stenvig

    Bodil bor i en boligforening i Jægersborg, hvor hun er meget optaget af, hvilke muligheder boligforeninger har for at spare på energien og dyrke fællesarealerne med større biodiversitet som resultat.

    Spørg Bodil om:

    • Netværk for boligforeninger
    • Biodiversitet
    • Involvering af beboere

    Kontakt Bodil på bodilstenvig@gmail.com