Sortér dit affald, forbrug mindre og genbrug mere
Sortér dit affald, forbrug mindre og genbrug mere
Sådan kan du gøre en forskel ved at sortere
Vi skal sortere bedre og mere, og vi skal forbruge klogere, end vi gør i dag. Der skal større fokus på cirkulær økonomi. I den cirkulære økonomi er produkter designet, så de holder, og forbrugerne kan vedligeholde, reparere, dele og genbruge produkterne, så deres levetid bliver så lang som mulig og klimaaftrykket fra forbrug på den måde falder.
Er du i tvivl om, hvordan dit affald skal sorteres?
Når du sorterer dit affald, er du med til at sikre, at gode materialer bliver genanvendt. De affaldsressourcer, der ikke bliver sorteret, ender i forbrændingen, hvor de bliver til CO2, tungmetaller og dioxiner i vores atmosfære.
Læs mere om, hvordan du skal sortere dit affald i Gentofte Kommune
Byt til nyt
Har du ting og sager i overskud, så lad være med at smide dem ud - det kan være, at andre kan bruge dem. Det kan også være, at du kan finde guld i genbrugsbutikkerne eller på byttemarkederne i kommunen.
Her finder du mere information om gode genbrugsspots i Gentofte
Få repareret dine ting
I Repair Café Hellerup tager frivillige imod alverdens ting og sager, der umiddelbart ser ud til at være til skrot. Men i de fleste tilfælde kan ting repareres til gavn for både klimaet og din pengepung. Det koster ikke andet end eventuelt reservedele og et lille tilskud til kaffekassen at få dine ting efterset og repareret i Repair Café Hellerup.