OrdrupInnovation2030 er en forening af grønne ildsjæle, foreninger, kirke og gymnasium i Ordrup Sogn, der arbejder for, at det skal være enkelt, let, attraktivt, komfortabelt og ikke mindst sikkert at bevæge sig fra det ene sted til det andet. Stier, veje, busser, cykler, gang, tog, tunneller, biler skal spille sammen og fremme sund, sikker og bæredygtig mobilitet.
Det er åbent netværk om bæredygtig mobilitet i Ordrup med deltagelse af bl.a. Cyklistforbundet i Gentofte, foreningen Danmarks Mindste Forsamlingshus, Pavillonen ApS, Charlottenlund Slot, Gentofte Gadeteaterfestival, Ordrup Gymnasium, Ordrup Cycle Club – OCC, Ordrup Bibliotek, Grøn Guide Gentofte.