Gå til hoved indhold

Vær med i Danmarks Mindste Forsamlingshus

Danmarks Mindste Forsamlingshus ved Charlottenlund Station er et borgerdrevet kultur- og naturhus med bæredygtighed i centrum, og du kan være med.

Stationshaven er bæredygtighed i praksis

I 2023 ansøgte Danmarks Mindste Forsamlingshus og fik tildelt støtte fra Gentofte Kommunes Klima- og Bæredygtighedspulje til et kursusforløb om permakultur i Stationshaven. Her kan du læse en beretning om forløbet.

Kurset tager sin begyndelse
Vi mødtes første gang i oktober måned 2023. Ti forventningsfulde og glade deltagere dukkede op i haven mellem banen og bøgeskoven, en skøn efterårsdag. Sommerens store rødbeder blev høstet fra vores bede, sammen med hør, solsikker og jordskokker. Derfra startede vi forfra, et helt årshjul i naturen skulle vi igennem.

Årshjulet i haven
Efterårets undervisning handlede om at gøre bedene klar til vinteren. Vi hentede hestemøg og blade og andet godt, som vi kunne lægge oven på bedene og sørge for, at de var pakket til vinteren. Vinteren lukkede sig om haven, og det var mørkt derude. Men med onlineundervisning om kompost, hügelbede, urtespiraler og jordens mikroliv holdt vi fanen højt i de lange måneder.

Da foråret endelig kom, gik vi i fuld gang! Der skulle sås, forspires, klargøres.

Deltagerne fik frø med hjem, så de kunne prøve lykken med at følge deres egne planter gro hjemme i vindueskarmen. På vores fælles platform delte vi, hvordan det gik og begejstringen steg. Hvem lykkedes bedst med de forskellige små spirer? Hvad gjorde, at nogen fik lange ranglede planter mens andre en mere solid harmonisk vækst? Vi lærte om lysforhold og vanding.

Hen over foråret mødtes holdet næsten ugentligt. Plantede ud, vandede og plejede.
Vi havde, som alle andre haveejere i Danmark i år, store problemer med dræbersnegle. Nogle planter klarede sig fint, andre ikke. I løbet af sæsonen fik vi lavet en liste over snegleresistente planter, som er dem, vi kommer til at køre videre med her i haven. Det endte heldigvis med en ganske lang liste.

I starten af oktober afsluttede vi holdet med dels at sætte hvidløg i jorden. Det er en smuk gestus at sætte noget i jorden, som nogen andre vil få glæde af næste sommer.

Vi sluttede året af med en dejlig høstmiddag tilberedt af græskar, hokkaido, kål, tomater, chili, jordskokker og meget af det andet, som holdet havde dyrket - og som kan høstes i oktober.

Permakultur - en livsindstilling og guideline for bæredygtighed i praksis
En del af kursets indhold var at undervise i permakulturens etikker og principper. Etikkerne samler sig om treenigheden: Human Care, Nature Care and Fair Share.
Blandt principperne er her et par eksempler.

  • Det cirkulære princip: Vi recirkulerer, genbruger, evaluerer og implementerer, hvad vi har lært
  • Iagttagelse og justering: Vi opbygger bede og systemer, og introducerer planter, som er selvbærende under de givne vilkår. Vilkår som for eksempel tid til rådighed til vedligehold, angreb fra skadedyr, jordens beskaffenhed og så videre. Vi eksperimenterer, iagttager resultatet og justerer vores tilgang.
  • Resiliens og flerårige planter: Vi søger at skabe et selvbærende kredsløb, af spiselige planter, som kræver minimal indsats at passe, og som står stærkt og resilient år efter år. Det var en vigtig del af kurset; Hvis sommersalaten bliver spist af dræbersnegle og andre afgrøder lider under de store klimatiske udsving, så må vi skifte til afgrøder, som har dybere rødder: Skovjordbær fungerede fantastisk, ligesom cola-urt, jordskokker, kartofler, koriander, lavendel, slangeurt, tomater, spaghetti-squash med flere klarede sig forbløffende godt. Særligt de flerårige har med deres permanente (heraf PERMAKULTUR) og dybere rødder samt den uforstyrrede jord omkring dem, en styrke i skiftende vejrlig. Holdet erfarede også, hvordan samplantning af forskellige planter kan styrke deres smag og modstandskraft over for for eksempel skadedyr. Gulerødder og tagetes. Roser og lavedel, Tomater og basilikum, for blot at nævne et par eksempler
  • Forlængelse af høstvinduet: Vi introducerer planter, som kan høstes til mad allerede i marts - og andre, som giver føde langt ind i efteråret. Vi åbner deltagernes øjne for, at mange stauder er spiselige, og at man i nogle perioder af året kan spise planterødderne, derefter de spæde nye blade, hen over sommeren blomsterne og til efteråret deres frø.

Et stærkt fællesskab for hinanden og for de grønne initiativer
Flere af holdets deltagere nærer et ønske om at fortsætte med at mødes og passe haven fremover på frivillig basis i fællesskab og venskab, som er opstået hen over året.

Udover, at vi har lært en masse, så har vi også delt en hel masse grin og smil, plukket ramsløg i skoven, hentet tang ved stranden og hestemøg i stalden. Alt det har gjort, at vi har knyttet nogle venskaber, som faktisk går dybt.
Og som deltagerne har udtrykt det, langt dybere end på andre kurser, de har deltaget på.

Vi har oplevet, at vi holdt hinanden i fællesskabet, når nogen blev syge eller havde krise hjemme i familien - og ud af eget initiativ tager nogen en kage eller friskbagte boller med. Der er noget med kontakten til livsgrundlaget, jorden, vandet, planterne, som gør, at vi bliver mere åbne og kærlige og hjælpsomme over for hinanden. Der er knyttet meget stærke bånd.

Det sociale bånd i sig selv er et stærkt resultat af forløbet. Men dertil kommer, at vi har fået skabt et grønt community.

Grønt community og ambassadører for klimavenlige praksisser
Deltagerne har fået en dybere relation til årets forskellige faser og hvordan de kan interagere og være mere i naturen og haven på alle tider af året. De er hver især en ambassadør for den klimavenlige, biodiversitetsfremmende have. De inspirerer deres naboer, kollegaer og børn. De deler frø, opskrifter og havetips. De taler med andre om sund jord og hønsemøg.

En af deltagerne har startet en biodiversitetsgruppe på sin arbejdsplads. En anden har introduceret have-aktiviteter i børnehaven, hvor hun arbejder som pædagog. En har engageret sig i at starte et have-fællesskab i sin baggård.

Og sådan kan vi fortsætte fortællingerne om de ringe, det spreder i vandet at skabe et forløb, som rækker ud over en enkelt aften eller weekend. Når vi kan være tæt på en have gennem alle fire årstider, og blive guidet til at se, dufte, smage, iagttage og bidrage, så sker der en dyb transformation i os alle sammen i retning af naturforståelse og samhørighedsfølelse.

Vi forstår også, hvordan vi kan skabe uanede mængder af mad, hvis vi kan lave vores egen kompost-jord og sanke vores egne frø. Vi forstår, at vi mennesker kan være en positiv faktor i opbygningen af hårdt stampet luftfattig og udpint jord. Og vi indser, hvordan vi med planter kan bidrage til at skabe skyggefulde opholdssteder i ophedede byer trivselshaver, mængder af mad og binding af CO2.

Opsamling og vurdering af værdien
Alt i alt har holdet været en succes.
Haven står frodigere end nogensinde, der er blevet høstet store mængder mad, der er knyttet venskaber, vores forening er vokset, nye fællesskaber er opstået, vores frivilligmiljø omkring Stationshaven er blevet styrket. Endelig vil den mængde af aktuelt livsvigtig praksis-viden, som deltagerne har fået om klima, miljø, planter og biodiversitet, sprede sig til alle, de møder på deres vej - som frø i vinden.

Husets historie

Karen Leth, der varetager den daglige drift af pavillonen fortæller, at husets historie går tilbage til 1926, hvor det blev opført som ventesal og billetsalg for togrejsende. I 1950’erne nedlagde DSB brugen af huset, men som bevaringsværdig bygning fik det lov at blive stående. I en kort periode blev det brugt som spejderhytte, men langsomt gik det i forfald. Sådan stod det i en årrække som et skummelt spøgelseshus ved stationen, indtil lokale iværksættere med Karen i spidsen i 2019 satte sig for at starte et nyt kapitel for den gamle pavillon.

Visionen

Visionen var at skabe et nyt samlingspunkt for Gentoftes borgere, et rummeligt kultur- og naturhus med bæredygtighed i centrum. Den gamle stationsbygning blev nænsomt restaureret, overvejende ved brug af genbrugsmaterialer og med stor respekt og kærlighed til husets særegen historie ‒ det smukke terrazzogulv i ventesalen, den originale billetluge mv. er således bevaret på fineste vis. I september 2021 kunne foreningen ‘Danmarks Mindste Forsamlingshus’ så endeligt slå dørene op til et nyt eventyr. Pavillonen var tilbage på sporet, og stedet emmer i dag af virkelyst, af kreative ildsjæle med noget på hjerte.

Stationshaven

I foråret udvidede det charmerende lille hus sit virkefelt med etableringen af Stationshaven, et frivilligt drevet initiativ centreret om den tilstødende have, hvor en gruppe unge mennesker sammen lærer at dyrke lokal mad ud fra principperne hentet fra permakulturen og det regenerative jordbrug. Her handler det om at dyrke afgrøder på en bæredygtig måde og med særlig opmærksomhed på biodiversiteten.

Samværet og den gensidige inspiration er centrale værdier for fællesskabet omkring Stationshaven, og selv præsenterer de sig på følgende måde: “Vi er en gruppe unge mennesker, der gerne vil skabe et rum for det seriøse og det useriøse. Det kan være alt fra workshops i surdejsbagning, til at så liv i vores plantekasser eller en vinaften med koncert. Fælles for alt er lysten til at møde mennesker, udveksle erfaringer og blive bedre til at leve mere bæredygtigt.”

Sådan kan du være med

Det er muligt at leje Pavillonen til egne formål, men ellers er Forsamlingshuset, Haven og de arrangementer, der afholdes her, åbne for alle. Hvis man har lyst til at engagere sig yderligere og hjælpe til med arbejdet og planlægningen, er der også altid plads til nye kræfter.

Sådan kan du være med i Danmarks Mindste Forsamlingshus