Gå til hoved indhold

Mød andre boligforeninger

Vær med i netværket for boligforeninger og få inspiration til grønne handlinger der, hvor du bor.

Om netværket for boligforeninger

Bliv klogere på, hvordan din boligforening kan opnå energibesparelser, få mere biodiversitet på jeres grønne arealer eller hvad der ellers optager jer.

Du møder andre, der også bor i boligforeninger og er nysgerrige på hvilke muligheder I har for at bidrage til den grønne omstilling. Netværket tilbyder:

  • Indbyrdes erfaringsudveksling
  • Fælles oplevelser, hvor netværket tager ud og ser eksempler på bæredygtige tiltag
  • Faglige inspirationsoplæg
  • Formidling af ny og relevant viden fra kommuner
  • Input og ønsker fra medlemmerne

Læs mere om netværket længere nede på siden eller kontakt bæredygtighedskonsulent Ida Haddad på ihhd@gentofte.dk

Arrangementer og inspiration til boligforeninger

  • Inspirationsmøde om naturtiltag

    Bliv klogere på, hvordan jeres boligforening kan være med til at understøtte biodiversitet og natur på jeres udearealer. Der er indledende oplæg af Gentofte Grøn Guide og derefter får vi rundvisning på to boligforeningers udearealer. Det foregår mandag den 8. juni kl. 18.30 - 20.30.

    Se programmet og tilmeld dig
  • Kom til åbent hus om natur og biodiversitet

    Grundejerforeningen Ny Søndergaard har omlagt deres udearealer for at få mere natur og biodiversitet tæt på deres boliger. Kom og få inspiration og hør om deres erfaringer. Det er lørdag den 13. juni kl. 13.00.
    Arrangementet sker i samarbejde med Gentofte Grøn Guide.

    Læs mere om arrangementet
  • Kom godt i gang med energiforbedringer

    Find inspiration til, hvordan I kan energiforbedre jeres boligforening. Guiden henvender sig både til nye bestyrelsesmedlemmer, der for eksempel skal forholde sig til varmeanlæg, og til beboere, der vil hjælpe bestyrelsen godt i gang med energiforbedringer.

    Se guiden om ideer til energiforbedringer

Spørgsmål og svar