Et Gentofte i fuldt flor

Ændrede nedbørsmønstre og stigende temperaturer har betydning for naturområder og planter og dyrs levevilkår. Derfor har vi i Gentofte stort fokus på at skabe naturområder, der kan tilpasse sig og er modstandsdygtige over for fremtidens klima. Den eksisterende vegetation ved bygninger, søer, moser, ved vejkanter og i parker skal udvides og styrkes og være med til at modvirke varme-ø-effekten i byområder og give mennesker og dyr mulighed for at søge skygge. Derudover skal grønne initiativer bidrage til at forbedre spredningsmulighederne og levevilkårene for kommunens planter og dyr.

Vi står midt i en biodiversitetskrise, hvor mange arter unaturligt uddør på grund af menneskets aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at bevare, men også skabe nye levesteder for dyr og planter - og her kan du også være med til at gøre en forskel.

LYN-GUIDE TIL DET VILDE HAVELIV

Biodiversiteten er under et enormt pres – også i Gentofte – og du kan give den en tiltrængt håndsrækning ved at invitere naturen indenfor på netop din matrikel.

Her får du en lyn-indføring i de mest basale greb og principper i den vilde have.

Mad – vand – levesteder

En af de vigtigste årsager til tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed er manglen på egnede levesteder. Mange arter er gensidigt afhængige af hinanden og derfor vil skabelsen af levesteder for én art ofte være til gavn for flere andre arter. En rigt blomstrende have tiltrækker fx mange insekter, som igen danner fødegrundlag for andre arter.
Ønsker du at styrke biodiversiteten på dit eget areal, skal du derfor arbejde med særligt tre elementer:

• Hav fokus på gode pollen- og nektarkilder fra tidligt forår til sent efterår. Og gå gerne efter de hjemmehørende blomster, buske og træer.
• Vand er en kæmpe katalysator for liv. Mange planter trives godt i det våde miljø, og vand tiltrækker en lang række fugle, smådyr og insekter. Lav et vandhul i haven eller sørg for, at dyrene kan slukke tørsten i fuglebade eller lignende.
• Skab variation. Indret forskellige levesteder ved fx at lade områder stå med højt græs, giv plads til buskads, kvasbunker og stendynger. Sæt fuglekasser op og bevar store træer og dødt ved i haven.

Kræsne insekter og hjemmehørende planter

Ofte hører man, at det er vigtigt at arbejde med de hjemmehørende planter, hvis man ønsker at styrke biodiversiteten. Men hvorfor nu det, og hvad menes der med ‘hjemmehørende’?
Når planter kaldes for vilde eller hjemmehørende, betyder det, at det er arter, som gennem årtusinder har tilpasset sig det danske klima og de jordbundsforhold, vi har i Danmark. En lang række insekter har specialiseret sig i lige præcis disse planter og kan være afhængige af dem, når de skal finde et sted at lægge deres æg. Rigtig mange planter fra fremmede himmelstrøg kan tilbyde masser af føde, men de er sjældent brugbare som hjemsted for fremtidige insektgenerationer. Den smukke citronsommerfugl kan fx kun bruge træerne tørst og vrietorn som vært for sine larver, aurora-sommerfuglen er afhængig af tilstedeværelsen af eng- eller løgkarse osv.
Med andre ord: Hvis du vil hjælpe insekterne i din have godt på vej, skal de have noget at leve af i hele deres livscyklus. Du skal altså sørge for, at der er både foder- og værtsplanter til stede i haven. De hjemmehørende planter kan begge dele, så her slår du to fluer med ét smæk.

Arbejd med det, du har

Hvor smukt det end kan være, giver det ikke meget mening at etablere en vestjysk strandeng i god sjællandsk muldjord. Sørg for at tage udgangspunkt i de grønne områder, der omgiver dig og understøt på den måde det dyre- og planteliv, der findes i netop dit lokalområde. Vær særligt opmærksom på at arbejde med de lys- og jordbundsforhold, du har i din have. Ligger dele af haven i skygge, er det ikke her, du skal satse på at anlægge en blomstereng. Og tilsvarende vil planter, der normalt foretrækker en tør jord, ikke trives med at stå med fødderne i vand.

Når de gode bestræbelser slår fejl

Indenfor de seneste par år er der kommet stor opmærksomhed på biodiversitetsdagsordenen, og rigtig mange haveejere vil i dag gerne give den trængte natur en hjælpende hånd. Frøblandinger er i den forbindelse blevet utroligt populære, og særligt i foråret lokker bl.a. supermarkederne med farvestrålende poser med ’vilde blomster’ til sommerfugle og bier. Desværre er der sjældent tale om hjemmehørende planter. Frøene i posen er ganske vist vilde, bare ikke i Danmark! Som almindelig borger kan man således nemt ende med at gøre mere skade end gavn i sine bestræbelser for at gøre en indsats for naturen. Og det er brand ærgerligt! Orientér dig derfor efter ordet ’hjemmehørende’, så går du næppe galt i byen.
Frøblandinger kan være en god løsning, hvis man vil udvide udbuddet af danske planter i haven. Husk dog samtidig, at frøblandinger – selv de hjemmehørende – ikke hører til overalt. Bor du ud til et fint naturområde med en høj artsrigdom, vil det bedste være at give plads til planterne herfra i din egen have, ved fx at indsamle og sprede frø. På samme måde hører margueritter og valmuer lige så lidt ikke til på din sandede, lyngklædte sommerhusgrunden som de fremmedartede rhododendroner og hortensiaer.

Tålmodighed er en dyd

Det er vigtigt at gøre sig klart, at en vild have – udtryksmæssigt – er en have i proces. Den forandrer sig fra år til år. Måske har man sået en frøblanding, som første år stod smuk og farverig, men året efter tager sig ganske anderledes ud. Mange af planterne fra første år er nu væk, og enkelte arter har måske helt overtaget billedet. I den frøpose man har udsået, stod der i øvrigt også, at der var 28 arter, og man kan kun spotte 9 i det bed, man har lavet! Og det var jo ikke lige dét, man havde forestillet sig …
I praksis er der sket det, at de enårige planter (bl.a. kornblomsterne og valmuerne) er blevet erstattet af de flerårige. Desuden er den håndfuld arter, som præger billedet, de planter, som har haft gunstige vilkår på lige præcis dette sted i forhold til jordbund, lys, fugt mv. Næste år kan det tage sig ud på en helt tredje måde. Betragt det som en rejse, og vær ikke bange for at rydde lidt ud i vegetationen, hvis enkelte planter er blevet for dominerende.
Vær i den forbindelse også opmærksom på, at en høj grad af variation spiller bedst sammen med et lavt næringsindhold i jorden. Jo mere næringsfattigt et areal er, jo flere forskellige planter vil man typisk finde. Gødning er med andre ord et totalt ’no go’ i den vilde have. Det hører alene til i køkkenhaven. Sørg derfor for, at al afklip, fx i forbindelse med græsslåning, fjernes. Væbnet med en god portion tålmodighed skaber man på den måde langsomt, men støt, grundlaget for en artsrig have, der understøtter biodiversiteten.

Naturen i Gentofte

Selvom Gentofte er en fuldt udbygget bykommune, så finder man her områder med sjældne arter og høj naturværdi. Fx kan man se mange forskellige vilde orkideer omkring Gentofte Sø og Nymosen, og i den fredede, næsten urskovsagtige Gammelmose kan man opleve den unikke, men desværre ganske sårbare højmoseflora.
Det er særligt i kommunens parker og små grønne oaser, vi finder den største mangfoldighed af dyr og planter. Problemet er bare, at områderne ligger spredt som isolerede øer i landskabet, og det vanskeliggør spredningen af arter. Fx er padder en meget sårbar gruppe, fordi de på én gang er afhængige af adgang til vand og samtidigt er meget lidt mobile. Når afstanden mellem vandhullerne bliver for stor, bliver de så at sige ’låst’ på deres lokalitet, og det svækker bestandens modstandsdygtighed overfor sygdomme og udryddelse.
Det er her, at de private villahaver kommer ind i billedet. Ved at sørge for gode levesteder for dyr og planter på egen grund, giver man nemlig naturen mere plads. Man skaber trædesten i landskabet og er på den måde med til at danne spredningskorridorer mellem de forskellige grønne områder.
Noget af det, der særligt kendetegner villahaverne i kommunen, er, at der her findes mange ældre haver med store, gamle træer. Dem skal vi særligt værne om. Rigtig mange arter nyder nemlig godt af den furede bark og de mange hulheder i de gamle træer. Så husk det, næste gang du ærgrer dig over det store egetræ, der tager aftensolen på din terrasse.
Jorden i Gentofte er generelt kalk- og næringsrig. Nogle af de planter som trives godt her, og som du kan opleve i dit nærområde, er bl.a. hjortetrøst, kattehale, kællingetand, blåhat, lægebaldrian, lodden dueurt, røllike, regnfang, blæresmælde, vild gulerod, rødkløver og kongelys . Prøv evt. at samle (sanke) frø fra disse og sprede i din have.
På flere planteskoler kan man i dag også finde et udvalg af hjemmehørende planter. Typisk kan man her støde på bl.a. kællingetand, blåhat, alm. knopurt, hvid okseøje og oregano (vild merian) – alle uhyre populære blandt insekterne.

En vild have skal også vedligeholdes

Man støder af og til på den opfattelse, at den vilde haveejer med biodiversitetskrisen nu har fået en god undskyldning for lade stå til. I så fald har man misforstået konceptet! En vild have kræver nemlig også indgreb og styring, hvis den skal understøtte en stor artsdiversitet. Hvis man intet foretager sig, gror haven hurtigt til i konkurrencestærke planter såsom skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder. Her fortrænges de mere sarte planter, og man ender med at skabe et artsfattigt miljø.
Ude i den vilde natur ville store dyr naturligt skabe forstyrrelser i vegetationen og jordbunden og dermed sikre en stor variation. I mangel af bedre må man som vild haveejer derfor selv i gang med at agere urokse, og plæneklipperen er i den forbindelse ens gode ven. Den er nemlig med til at simulere nedbidning af vegetationen, så der kommer lys til de små rosetplanter i bunden af plænen. Kunsten er bare at bruge den korrekt! Fx kan man indføre konceptet ’fuldemandsslåning’, hvor man slår stier i græsset i vekslende mønstre, sørge for at køre udenom små ’blomster-øer’ og i det hele taget skære ned på klippefrekvensen. De klippede stier indbyder til at gå på opdagelse i haven, og så skaber de samtidigt et kønt og stramt udtryk, der signalerer vilje bag vildskaben.

Hvad siger naboerne mon?

Et godt naboskab er noget, vi alle gerne vil værne om. Derfor kan det for nogen være en stor overvindelse at skulle lader græsset stå højt i forhaven af frygt for at blive udråbt til villavejens ugidelige og dovne haveejer.
Det til skal man huske, at man med snak og formidling kan komme mange kritiske spørgsmål i forkøbet. Sæt et Vild Med Vilje-skilt op i forhaven, eller endnu bedre: få børnene til at lave et.
Endelig kan man sagtens få en vild have til at tage sig smuk og æstetisk ud, hvis bare man sørger for lidt skarpe kanter hist og her. På den måde kan de fleste være med, også de mere traditionelle haveejere. Og for insekterne gør det ingen forskel. De er ligeglade med, om de vilde blomster står på snorlige rækker og kvasbunken ligger pænt – bare de er der!

Hvad gør kommunen?

Gentofte har i juli 2024 indgået partnerskab med foreningen Vild Med Vilje. Dermed har vi forpligtet os til at arbejde for at styrke og øge biodiversiteten i kommunen. På Vild Med Viljes hjemmeside, kan du læse mere om kommunens arbejde for at styrke vores fælles naturværdier og de forskellige tiltag, der er på vej. Siden kan tilgås her: Gentofte Kommune - Vild Med Vilje.

6 VILDE FAKTA

• Vidste du at:
  • Adgang til vand medfører op til 50 % flere fugle i haven.
  • Brændenælder er værtsplante for hele seks af vores sommerfuglearter. Sommerfuglene lægger deres æg på planterne og lade deres larver vokse op her.
  • Egetræet er den helt store højdespringer, når vi taler biodiversitet i Danmark. Et gammelt, hjemmehørende egetræ kan være hjemsted for mere end 1000 arter. Til sammenligning er en amerikansk rød-eg, plantet i dansk jord, kun hjemsted for ca. 20 arter.
  • Mange planter er blevet sterile ved forædling – det gælder fx mange havehortensia samt roser og dahlia med fyldte blomster. Madpakken er her enten ikke-eksisterende eller ganske utilgængelig for de sultne insekter.
  • Spagnum, som er hovedingrediensen i stort set al jord, vi køber i byggemarkeder og på planteskoler, er udvundet af tørv fra gamle moser. Moserne regenererer ekstremt langsomt, så når der udgraves, er der tale om ødelæggelse af uerstattelig natur med store omkostninger for det særlige dyre- og planteliv, der knytter sig hertil. Desuden binder moserne enorme mængder CO2, som frigives ved udvindingen. Det er muligt at købe spagnumfri jord. Det er dog noget dyrere, men CO2-besparelsen og hensynet til naturen er til gengæld til at føle på.
  • En mejse-familie spiser under opfostringen af et kuld unger mellem 10.000 og 15.000 insekter.

Danmarks Naturfredningsforening har nogle gode tips til, hvordan du med lette greb skaber en vild have.

Find gode råd om vild have på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside

Du kan også tilmelde dig et kursus og blive Vild have-ambassadør. Det er Gentofte Kommune i samarbejde med Gentofte Grøn Guide, der inviterer og står for kurset.

Læs mere om at blive vild have-ambassadør

Når klimaet forandrer sig, får vi mere nedbør. Er du grundejer i Gentofte Kommune, er der flere muligheder for at håndtere de øgede regnmængder.

Hvis du vil aflede vandet lokalt i stedet for, at det bliver ledt til det kommunale afløbssystem, skal du søge kommunen om tilladelse.

Læs mere om mulighederne for at aflede regnvandet lokalt på gentofte.dk

Du kan også mindske arealet af befæstede arealer på din grund. Befæstede arealer er for eksempel belægninger, stier, veje, grus- og græsarealer, der er uigennemtrængelige for vand. Vand fra befæstede arealer løber ud i det offentlige kloaksystem og betegnes som spildevand. Ved at reducere de befæstede arealer på din grund sker der en naturlig nedsivning.

En tredje mulighed er at gøre en dyd ud af de større vandmængder ved for eksempel at etablere en havedam eller et regnvandsbed. Så understøtter du samtidig insekt- og dyrelivet i din have, som er dybt afhængige af tilgængeligheden til vand.

Læs mere om vand i haven på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside