Solceller på C L Ibsensvej

Overvejelserne om at etablere solceller havde stået på siden 2006, hvor husstanden på C L Ibsens vej lavede en tilbygning til huset, men de daværende barrierer gjorde, at de ventede yderligere fem år. På dette tidspunkt var teknologierne anderledes, det var dyrt og de følte ikke, det var fremtidssikret. De lod være - det kunne ikke tjene sig hjem på det tidspunkt.

Nogle år efter havde overvejelserne dog ikke forladt dem, og da de stod med et nyt byggeprojekt i tankerne, var solceller igen en del af billedet:

“Fem år senere besluttede vi at lave en carport, og tænkte der på solceller igen, da det heller ikke var noget, der ville genere tagkonstruktionen", fortæller Peter, beboer i huset.

Det æstetiske var en vigtig faktor, da de egentlig ikke bryder sig om udseendet af solcellepaneler på tagene af boliger. Selv har de røde tegl på huset, og syntes generelt ikke det er et kønt syn, særligt på de mange bevaringsværdige bygninger med specielle tage.

“Det ville se rædsomt ud at smide solceller op på vores tag. Den første tanke var tagsten med solceller, men det kunne man ikke få på det tidspunkt. Derfor var en carport, der var lavet til formålet oplagt. Den er gemt lidt af vejen, så folk ikke skal glo på det", siger Peter.

Det var i høj grad en del af argumentationen over for dem selv, at carporten ikke generer nogen, hvor den står. Det er også en overvejelse Peter synes andre generelt bør huske på; at det ikke kun er en selv man generer ved at sætte solceller op. De ser frem til, at teknologier som tagtegl med solceller udvikler sig mere og bliver billigere.

Da de i sin tid valgte solcellecarporten var tankerne også allerede med henblik på en fremtidig elbil, og de kan nu se, at det vil være oplagt, at den næste bil bliver på el, som de vil prøve at lave anlæg til.
Godkendelsesprocedurerne tog entreprenørerne sig af, og fordi de valgte at lave en solcellecarport frem for solceller på taget, var processen mere overskuelig. Carporten er bygget specifikt til formålet at have solceller på taget, og var et færdigt design, de kunne købe hos en virksomhed. Tagsiden, der vender mod syd er skrå, sådan at vinklen er optimal og har en større tagflade end den nordlige tagside. Carportens størrelse var inden for de på den tid gældende kommunale regler, hvorfor de ikke behøvede en byggetilladelse.

Noget, som de i husstanden ville ønske de havde vidst var, at afregningsmetoderne for solcellerne blev lavet om efterfølgende. Selvom deres investering er gået fint hjem, var denne overraskelse i regelændringerne en barriere, der gjorde, at motivationen blev taget fra dem.
Anlægget har kostet cirka 80.000 kroner og producerede for mellem 4.000 - 5.000 kroner el om året i de første år, men ejerne spår, at dette nok er faldet siden. I sidste ende er de dog sikre på, at det har været en god forretning for dem. Deres elregning er lavere i og med de kan dække op mod en tredjedel af deres elforbrug. Når de en dag køber en elbil, vil de tage et kig på systemet igen og se, om de skal skifte solcellepanelerne ud med nogle nye til den tid.

Peter råder andre til både at tænke grundigt over det æstetiske og praktiske:

“Det med det æstetiske; find noget der ikke ødelægger udseendet på dit tag, og lad være med at købe det billigste, hvis det næst billigste ser bedre ud. Kig på det rigtig længe.”

Der er flere praktiske elementer forbundet med projektet, som de ikke nødvendigvis havde tænkt over på forhånd. Peter anbefaler, at man skal have sig en ordentlig tjekliste, der også inddrager aspekter som muligheden for gravearbejde og diverse installationer, samt at undersøge hvilke administrative konsekvenser det medfører.

Peters opfordring til myndighederne er i samme omgang at gøre investeringerne mere trygge og attraktive for folk ved at lave langvarige regler og varsle om ændringer i god tid.

Vil du vide mere om etablering af solceller, så taget kig på Bolius hjemmeside.

Læs mere om solceller