Gå til hoved indhold

Røntoftevej - fritliggende enfamiliehus

Læs om mulighederne for energibesparelser i et fritliggende enfamiliehus fra 1962, hvor byggestilen er efterkrigstidens modernisme.

Velkommen til Røntoftevej i Dyssegård

På Røntoftevej ligger et klassisk fritliggende enfamiliehus i halvandet plan. Huset er opført i 1962, og har i de sidste tre år været hjem for en familie bestående af to voksne og deres to børn. I løbet af de tre år familien har boet i boligen, har de ikke foretaget nogle energirenoveringer. Huset fremstår yderst fint for sin alder, men har dog nogle mangler, som gør energirenoveringer oplagte.

Økonomi spiller en rolle

Beboerne i huset på Røntoftevej er bevidste om, at der er elementer, der bør udbedres i boligen blandt andet for at spare på energien. Indtil videre har det særligt været høje priser og usikkerhed på de egentlige besparelser, der har gjort, at de ikke er påbegyndt energirenoveringer. Dog er de fast besluttede på, at de skal i gang, da de kan se vigtigheden i at optimere deres hjem.

“For os handler eventuelle renoveringer om at spare på energien og dermed også pengene. Det er på grund af det energimæssige, at jeg gerne vil have lave noget i huset", fortæller Søren, beboer i huset.

På trods af et fokus på økonomi og energibesparelser, spiller komforten også en rolle i, hvorfor beboerne ønsker at påbegynde energirenoveringer. Søren nævner, at de blandt andet oplever træk fra gulvet og vinduerne, hvorfor dette er noget, de gerne ser udbedret både på baggrund af både de energi- og komfortmæssige fordele. Beboerne har i den forbindelse snakket om både at få udskiftet vinduer samt etableret terrændæk.

Under et energitjek udført af en energirådgiver i beboernes bolig, er der identificeret en række potentielle energirenoveringer, som dette samt lignende huse med fordel kan gå i gang med. Det kan du læse mere om herunder.

Mulige energirenoveringer og deres potentiale

Konvertering til fjernvarme

I et hus, der opvarmes med en gaskedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme. Det resulterer typisk i, at udgifterne til opvarmning falder 25-50 procent, og CO2-udledningen falder cirka 65 procent. Stort set alle huse med vandbårne radiatorer eller vand-båren gulvvarme er egnet til fjernvarme. Det lokale fjernvarmeselskab kan have vilkår for tilslutning og bør derfor kontaktes med henblik på tilslutning. Den forventede investering er et overslag ud fra standardomkostninger ifm. afkobling af gasfyr, rørlægning ind til huset og installation af en fjernvarmeunit, men i nogle tilfælde tilbyder fjernvarmeselskabet gratis tilslutning.

  • Forventet investering, kroner: 35.000
  • Samlede årlige besparelse, CO2: 3.207 kilo
  • Samlede årlige besparelser, kroner: 10.719
  • Tilbagebetalingstid: 3,5 år

Læs mere om konvertering til fjernvarme

Vinduer

I huset er der termoruder, som med fordel kan udskiftes til nye 2- eller 3-lags energiruder. Hvis eksisterende vinduesrammer og -karme har tegn på råd eller anden nedbrydning, bør hele vinduet udskiftes.

  • Forventet investering, kroner: 216.000 
  • Samlede årlige besparelse, CO2: 898 kilo
  • Samlede årlige besparelser, kroner: 6.000
  • Tilbagebetalingstid: 36 år

Læs mere om vinduer

Hulmursisolering

Tunge ydervægge med tomme uisolerede hulmure bør efterisoleres. Det anbefales, at hulmure efterisoleres med granulat, også hvis de allerede er isoleret med for eksempel lecanødder. Hvis efterisoleringen skal være til lavenerginiveau, kræver det en udvendig efterisolering.

  • Forventet investering, kroner: 20.000 
  • Samlede årlige besparelse, CO2: 417 kilo
  • Samlede årlige besparelser, kroner: 2.788
  • Tilbagebetalingstid: 7 år

Læs mere om hulmursisolering

Efterisolering af loft

I ejendomme med uudnyttede tagrum, med eksempelvis gitterspær eller hanebåndsloft, kan der med fordel efterisoleres. Hvis loftets isolering er mindre end 200 millimeter, bør det efterisoleres til minimum 300 millimeter eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau med 400 millimeter. Den nemmeste og mest effektive løsning er at få sprøjtet granulat ind på loftet. Dette tiltag er forholdsvist billigt i forhold til dets effekt.

  • Forventet investering, kroner: 30.000
  • Samlede årlige besparelse, CO2: 707 kilo
  • Samlede årlige besparelser, kroner: 4.727
  • Tilbagebetalingstid i år: 6,5

Læs mere om efterisolering af loft

Udskiftning af termostater

Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved at anvende termostatstyrede radiatorventiler frem for manuelle. Man kan opnå en besparelse på 7 procent af forbruget til rumopvarmning. Varmeforbruget kan yderligere reduceres med op til 22 procent ved anvendelse af termostatstyrede radiatorventiler med elektronisk automatik.

  • Forventet investering, kroner: 5.500
  • Samlede årlige besparelse, CO2: 820 kilo
  • Samlede årlige besparelser, kroner: 5.483
  • Tilbagebetalingstid i år: 1

Læs mere om termostater