Gentofte Kommune inviterer til morgen-komsammen, hvor vi sætter fokus, hvordan vi kan leve det gode, meningsfulde og bæredygtige hverdagsliv.
Over en kop kaffe og en croissant byder borgmester Michael Fenger velkommen og overlader scenen til bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard, der gør os klogere på, hvordan trivsel og bæredygtighed går hånd i hånd, og hvorfor fællesskaber er så vigtige i det bæredygtige hverdagsliv.
Til at sætte den gode stemning synger kammerkoret fra Aurehøj Gymnasium et par forårssange.
Arrangementet er for alle interesserede.
Tid og sted:
Torsdag den 24. april kl. 9-10
Rådhushallen, Bernstorffsvej 161.
Tilmeld dig via linket herunder senest den 22. april.