Har du en god idé til et projekt eller en aktivitet, der fremmer det bæredygtige liv i Gentofte Kommune og bidrager til klimaindsatsen, så kan du søge op til 20.000 kroner i tilskud fra Gentofte kommunes Klima- og Bæredygtighedspulje. Puljen er på 250.000 kroner i 2024.
Søger du mindre end 5.000 kroner, så beskriv din idé i et par linjer og send en mail til bæredygtighedskonsulent Pia Staalgaard på psta@gentofte.dk
Søger du støtte på mere end 5.000 kroner, skal du benytte ansøgningsskemaet, som du finder link til herunder. Når vi har modtaget din ansøgning, kigger vi på den med det samme, og du vil høre fra os inden for 14 dage.